3. studieopgave

Fuglehus

1. Bunden opgave i form af klassisk fuglehus

Vi skulle som forberedelse til denne opgave producere et traditionelt fuglehus. Således fik jeg brug for at benytte stiksav, rundsav, båndsav, søjleboremaskine og slibemaskine. Foruden lineal, vinkelmåler og hammer.

Jeg valgte at lave et fuglehus til en musvit. Inspirationen til fuglehusets motiv og farver, fik jeg på en gåtur, hvor jeg så disse sjove bemalede sten.

Derudover har jeg selv tidligere tegnet nogle tegninger, som havde samme symmetriske opbygning. For at undgå at disse tegninger blev for 'pæne' i deres udtryk, har jeg søgt at skabe symmetrien ud fra øjemål, for på den måde at give tegningerne et mere naturligt og levende udtryk. Jeg bestemte mig for at lave nogle af disse motiver på fuglehuset.

I første omgang malede jeg huset hvidt, og da jeg siden havde tegnet tegningen op på huset med blyant og egentlig havde forestillet mig at male disse op med en tynd, sort penselstreg, fandt jeg at det ville blive for hårdt i sit udtryk. Den hvide farve, var i forvejen rimelig markant og ikke særlig camouflerende, og da jeg ønskede at lave et fuglehus som faldt lidt i med omgivelserne, besluttede jeg istedet at brænde motivet fast med en glødetrådsbrænder. Dermed blev stregerne lettere ujævne, varmt brune og mere naturlige i sit udtryk; lidt a la de farver som man finder på birketræets stamme. På den måde vil fuglehuset gå mere i eet med sine omgivelser.

Se tegninger herunder og lidt fra processen herunder.

                      

Før farvelægning

Brændt motiv

Som inspiration til næste del af opgaven gik jeg på nettet for at researche til mit næste produkt. Her fandt jeg mange forskellige bud på anderledes og meget fantasifulde fuglehuse.

2. Friere fortolkning og gennemførelse af nyt 'fuglehus'

Min æske med inspiration fra fuglehusets former

Design og designprocessen 

I indledningen til bogen "Design - proces og  metode" af Mette Volf kan man læse følgende "Designprocesser er en ukronologisk, iterativ størrelse og forskellig fra projekt til projekt, fra designer til designer og fra gang til gang." I bogen forsøger Mette Volf dog at belyse hvordan og hvilke metoder man kan benytte sig af undervejs i designprocessen.  Med udgangspunkt i ovennævnte bogs beskrivelse af de forskellige metoder og stadier, har jeg søgt at løse min opgave. Jeg indledte som nævnt med at researche på nettet, for således at se hvad andre egentlig havde tænkt og gjort. I den forbindelse stødte jeg ikke bare på fuglehuse, men også på møbler, nøgleholdere og nipsegenstande som havde fuglehuset som sit omdrejningspunkt.   Alt sammen meget inspirerende i forhold til næste skridt i min proces. Jeg lavede et brainstorm i form af skitser for således at finde frem til mulige veje at gå. Det blev i første omgang til disse nedenstående skitser.

Form - skabe på række

Form:

Fælles for de fleste af disse skitser var at jeg arbejdede med formen fra fuglehuset, langt mere end med selve funktionen. Jeg fandt således hurtigt frem til, at jeg ikke ønskede at lave et funktionsdygtigt fuglehus, men at jeg snarere ville søge at lade mig inspirere af fuglehusets kendetegnende former. Siden fandt jeg denne tilgang bevirkede, at jeg hele tiden i større eller mindre grad stod med en skitse af noget, som 'alt for meget' søgte i sit ydre at ligne et fuglehus. Det blev efter min mening for begrænsende og for lidt inspirerende. Men mere herom længere nede.

Fugleskabe og kolonier

 

Smykkeskrinsskab med spejl

Fugleæsker

   













Materialer:

Jeg har længe været en flittig samler af gamle bøger med smukke indbindinger/omslag, og havde egentlig købt dem med det formål, at de skulle bruges i nogle smukke collager etc. Men i forbindelse med denne opgave, kom jeg i tanke om deres mange gode kvaliteter. 

Papiret har de smukkeste mønstre og er et forholdvist billigt genbrugsmateriale. De har kostet omkring 5 kr. pr. bog, og er derfor et godt bud på et genanvendeligt materiale, også i skoleregi. Det var med dette i tankerne, at jeg nu begyndte at kigge nærmere på mine skitser. 

Mit materialevalg fik indflydelse på den retning mit projekt tog. Omslagene, i form af hardbacks, er ikke særlig store (max. ca. 30cm x 20cm) og er omtrent 1-2 cm i tykkelsen. De har mange ligheder med tynde krydsfinérplader, men grundet deres størrelse og tykkelse kan de ikke anvendes til særligt store projekter. Det ville således ikke være muligt at lave skabe eller lign. uden først at lave 'skallen' af krydsfinér for derefter evt. at beklæde disse med mine omslag. Denne arbejdsgang ville indebære et langt højere materialeforbrug, og tog således ikke længere udgangspunkt i det princip for bæredygtighed, som jeg ønskede at inddrage i mit projekt. Derfor undlod jeg at arbejde videre i den retning. 


Funktion (og form):

Da jeg havde udelukket at arbejde med, at producere et større produkt, blev det nødvendigt at lave endnu en brainstorm i form af skitser. Jeg havde i min første skitsering lavet et oplæg, som hed fugleæsker og det valgte jeg således at tage fat i igen. Jeg søgte fortsat, at arbejde ud fra de genkendelige træk fra fuglehuset, men da dette atter ikke virkedede befordrende, besluttede jeg i stedet at forsøge, at tænke i alternative retninger, hvor udgangspunktet istedet blev at tænke fuglehusets vinkler etc. ind i designet på en ny og anderledes måde. Således endte jeg med at vende fuglehusets tagkonstruktion på hovedet og fik derved en ny form jeg kunne arbejde med. 

Æske med tagvinkler

Bund til æske

                                                  

Model af bund med omvendte tagvinkler

Model med tagvinkler på siderne og tag/låg

Model med omvendte tagvinkler på siderne og tag som låg

Æske med vinkler og fladt låg

Efter de mange modelprøvninger besluttede jeg mig for at arbejde videre med æsken med det flade låg. Æsken med 'tag'-låget var i sin udformning meget lig fuglehusets facon og som sådan velegnet. Men jeg valgte modellen med det flade låg, idet jeg mente at denne æske ville være mere anvendelig, da den kunne stables med andre æsker. 

Omslagene kan skæres på båndsaven

Her bruges trælim

Vinkelmåleren kom i brug, så siderne blev vinkelrette og dermed sikrede et præcist resultat.

Jeg brugte bagsiden af knivsbladet til at præcisere monteringen af tapen. 

De afsavede kanter skulle skjules.

Flere materialer:

Da jeg påbegyndte produktionen af min æske, blev jeg opmærksom på en svaghed ved mit produkt. Denne svaghed lå i at jeg ikke i tilstrækkelig grad, igennem produktionen af dette produkt, fik vist nogle af mine håndværksmæssige skills. Jeg tog dog i udformingen af æsken udgangspunkt i bogbinder-håndværket, men fandt selv at dette håndværk ikke i særlig grad var udtryk for mere håndværksmæssige kompetencer, idet jeg i forbindelse med dette produkt udelukkende ville benytte mig af allerede fabrikerede omslag, og dernæst ville lime disse sammen. Derfor besluttede jeg tidligt i processen at producere nogle indsatser til min æske, for herigennem at vise hvad jeg også kan. Det blev således til følgende to indsatser. De er produceret i krydsfinér og er bearbejdet med dekupørsav, båndsav og slibemaskine. Jeg kunne have valgt at lave to kasser, hvor bunden 'bare' blev omgivet af fire sider. Men for at udfordre mig selv, udtænkte jeg en sammenføjning af siderne, som ville kræve en del præcision at udføre. Se skitser. 

Siderne på mine indsatser

opmåling og aftegning

Klar til båndsaven

Første sider bearbejdet på båndsav og med dekupørsav.

Her sliber jeg æskerne, for at få en flot finish

Disse indsatser er ikke synlige i produktet og jeg arbejder fortsat på at lave en anordning, således at de kan stå ovenpå hinanden i kassen og så man kan tage dem op, uden at skulle have fat om indsatsernes sider. Men en løsning er på vej.

Jeg forestiller mig evt. at jeg kunne lave en rumfordeling af den enkelte indsats, som kunne gå op og understøtte næste indsats bund, således at den ikke står og vakler.

3. Begrundelse for valg i et bæredygtigt perspektiv

Som præsenteret i opgavens formulering kan man inddele bæredygtighed i tre kategorier: den økonomiske, den sociale eller den miljømæssige. Ved økonomisk bæredygtighed vægter man således at produktet ikke er for dyrt at producere og tager derfor ikke nødvendigvis højde for at inddrage de to andre faktorer. Ved miljømæssig bæredygtighed er det miljøet som er i centrum, forstået således at man i sin produktion etc. tilstræber at miljøet ikke lider overlast og evt. indtænker genbrug og ikke-forurenene produktions- og transportmetoder, og yderligere tænker i hvorvidt produktet er nedbrydeligt. I et socialt bæredygtigt perspektiv, vil der eksempelvis være tale om at man søger at plante produktionen eksempelvis lokalt, for således at styrke det lokale samfunds udvikling. 

I mit design og designproces har jeg forsøgt at indtænke den miljømæssige og økonomiske bæredygtighed, idet jeg har valgt at benytte et billigt genbrugsmateriale, som vil være biologisk nedbrydeligt. Jeg har i produktionen brugt omslagene (som er lavet af papir og pap), krydsfinér og trælim (som ikke indeholder opløsningsmidler), dog har jeg også brugt masking-tape og kan af indholdsfortegnelsen se, at det indeholder akryl. Men bortset fra det er der tale om produkter der alle vil kunne nedbrydes biologisk. 

4. Ny Nordisk skole og fagdidaktiske overvejelser

Jeg har herunder forsøgt at ridse de punkter op fra manifestet for Ny Nordisk Skole, som jeg mener er relevante i forhold til denne opgave. Som jeg læser det skal Ny Nordisk Skole give alle elever et fagligt løft, for således at hjælpe den enkelte elev til et bedre liv, med uddannelse, job og familie. Vi skal støtte og udfordre den enkelte elev, og inddrage dem som medskabere af de fællesskaber, de indgår i, og det fremhæves at vi skal gøre dem til medskabere af et bæredygtigt samfund - socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Vi skal give dem redskaber til at mestre diverse faglige discipliner, og derigennem styrke deres anvendelsesorientering. (Manifest for Ny Nordisk Skole 2012).

Kan findes her: http://www.nynordiskskole.dk/~/media/NORDISK/Filer/PDF12/121015%20velkommen%20til%20ny%20nordisk%20skole%20version%202.ashxer

I fagene Håndarbejde og Sløjd eller i Håndværk og design vil det være oplagt at tage fat i bæredygtighed. Her anvender og arbejder vi jo dagligt med materialer, hvis anvendelsesmuligheder eleverne skal forholde sig til. De skal i designprocesser ikke alene se på form og funktion, men skal også forholde sig til materialet. En samtale/diskussion om materialets oprindelse, produktionsmetoder og anvendelsesmuligheder, vil bevidstliggøre eleverne om materialets/produktets bæredygtighed, og vil således være en naturlig del af faget som yderligere er med til at styrke elevens anvendelsesorientering. Det vil være muligt i faget at tildele eleverne en medskabende funktion, idet de selv kan have medbestemmelse på undervisningens indhold og produkt. Tager man eksempelvis udgangspunkt i KIE-modellen, vil eleverne erfare, hvordan de igennem brug af fantasi, kreativitet, samarbejde og støtte fra lærere og elever, kan udvikle produkter i overensstemmelse med egne ønsker. KIE-modellen er et af de redskaber, som kan hjælpe eleverne til at forstå hvordan design og designprocesser udvikles. Noget som er overførbart til elevernes fremtidige arbejdsmæssige udvikling. Fagene er yderligere kendetegnet ved at være meget praksisnære, og tolker jeg manifestet korrekt er det netop noget af det som værdsættes i Ny Nordisk Skole Manifestet, idet vi igennem den praksisorienterede undervisning øger elevernes chancer for i fremtiden at kunne indgå som medskabere af de fællesskaber de indgår i. I fagene arbejdes der meget med designprocesser, og tager man afsæt i elevernes ønsker i forhold til indholdet, vil man eleverne ikke kun opleve at de indgår i et undervisningsforløb, men også opleve at de har været medskabere af dette undervisningsforløb og formål.