Praktikopgave

 

FAG: Materiel design Holdnr.: bk10d-md6 

EMNE: Praktikopgave 4. år

_________________________________________________________ 

Undervisere: Mette Jørgensen og Kurt Svarre

Opgaven er lavet af følgende:

Mille Grønholdt Truelsen z090094

Dato: 21.1.2013

Praktikopgave 4. år

Praktik på Rygaards Skole

Fag: Håndarbejde, Sløjd og Design and Technology

Fokusområde: Selvstændighed i og udvikling af lærerarbejdet

Praktiklærere: Noah Norrid, Inger Mørch og Karin Thuesen

Praktikant: Mille Grønholdt Truelsen 

               

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Indholdsbeskrivelse

3. Selvstændighed i og udvikling af lærerarbejdet

 

  3.1: Planlægning

3.2: Gennemførsel

3.3: Evaluering

4. Evaluering af egen praksis

5. Afrunding

Bilag

1. Indledning

Min 4. års praktik foregik på Rygaard Skole i Hellerup, København. Det er en privat, katolsk skole med en dansk og en international engelsksproget-afdeling. Den danske afdeling rummer ca. 440 elever og den internationale omtrent 330. 

Her planlagde, gennemførte og evaluerede jeg igennem 8 uger undervisningen i følgende klasser: to 5. klasser  og en 7. klasse i håndarbejde. To 6. klasser i sløjd, og et ‘Year 9-hold’ i faget Design and Technology. 

På denne skole deler de klasserne op, således at der i ovennævte fag, max. er 12 elever i faglokalet ad gangen. Undervisningen i håndarbejde, sløjd og Design and Technology, er tilrettelagt således, at eleverne, har et halvt år med hvert enkelt fag. 

Design and Technology er et fag, der forsøgsvist bliver undervist i.  Da det ifølge min praktiklærer, Noah Norrid, ikke er muligt, at leve op til fagets egentlige formål, har han valgt, at behandle faget ligesom sløjd. Han er klar over, at det ikke er den korrekte fortolkning af faget, men eftersom elever på engelsksprogede internationale skoler normalt modtager undervisning i faget i omtrent 6 år og afslutter med en eksamen,  har han vurderet, at det vil være umuligt, at forsøge at ‘presse’ fagets oprindelige formål ind i faget. 

I forbindelse med min praktik deltog jeg i andre læreropgaver, som f.eks. skole-hjemsamtaler, årgangsteammøde, indkøb af materialer til sløjd, såvel som håndarbejde. Derudover brugte jeg en dag før praktikstart på at rydde lettere op i håndarbejdslokalet, og fandt således ud af hvilke materialer og redskaber der var til rådighed og hvor de var placeret. Sluttelig var jeg tilskuer til udskolingens teaterforestilling “Døden på Nilen”.

Derudover samarbejdede jeg med forældre, elever og kolleger, idet jeg inden praktikstart sendte breve (se bilag 1) via intra til forældre og elever i de klasser som jeg skulle arbejde med. Jeg havde samtaler med den ene 5. klasses klasselærer og matematiklærer om klassens dynamik. Derudover modtog jeg løbende kvalificeret vejledning, samt fastsat vejledning fra mine 3 praktiklærere. 

To gange under praktikken har jeg aftalt, at mødes med et par elever efter skoletid. Den ene gang for at oplære to elever i tinstøbning, således at de kunne hjælpe mig med, at undervise deres klassekammerater. Den anden gang for at hjælpe nogle elever med, at færdiggøre deres produkter, så de kunne tage dem med hjem til julen.

2. Indholdsbeskrivelse

I denne opgave vil jeg behandle fokusområdet i min praktik: Selvstændighed i og udvikling af lærerarbejdet. Herunder vil opridse hvordan jeg planlagde, gennemførte og evaluerede undervisningen i håndarbejde i to 5. klasser, dog med særlig vægt på en specifikt undervisningsgang i 5.a. Dernæst vil jeg beskrive de udfordringer og problemer jeg stødte på i forbindelse hermed, og komme ind på, hvordan jeg søgte at løse disse/samt hvordan jeg retrospektivt kunne forestille mig at løse dem i fremtiden; for således at evaluere egen praksis.

3. Selvstændighed i og udvikling af lærerarbejdet

3.1: Planlægning

Mit skema på Rygaards Skole:

Kl.	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag
8.05 - 8.50
9.00 - 9.45
10.05 - 10.50			Håndarbejde 5.a		Sløjd  6.b
10.50 - 11.35			Håndarbejde 5.a		Sløjd  6.b
12.20 - 13.05		Sløjd  6.a		Håndarbejde 5.b
13.05 - 13.50	Design & Technology Year 9	Sløjd  6.a	Håndarbejde 7. Valgfag	Håndarbejde 5.b
14.00 - 14.45	Design & Technology Year 9		Håndarbejde 7. Valgfag

Undervisningsforløb i håndarbejde i 5.a og 5.b i ugerne 47-3:

Eleverne i 5. a skal inden uge 3, have produceret et af følgende produkter: en mobilholder/pung, et computer eller tablet cover, et fladt penalhus med lynlås, et penalhus med puf og lynlås eller en pung med knap.

5.b skal inde uge 3, have produceret et af følgende produkter: en mobilholder/pung, et computer- eller tablet cover eller en pung med knap.

Uge	Undervisning
47	Introduktion, materialekendskab og opstart af forløb. Musik og stearinlys til at skabe den gode stemning.  Eleverne bliver introduceret for de kommende ugers forløb. Klasserne bliver præsenteret for henholdvis 3 og 5 forskellige produkter og bliver gjort opmærksom på disses varierende sværhedsgrad. Gennemgang af de forskellige stoffers egnethed til netop disse produkter og introduktion til materialer som vlieseline og pladevat.   Spørgsmål stilles til eleverne: Hvordan kender man forskel på ret og vrang? Og lign.  Jeg har lavet mønstre til alle modellerne. Eleverne skal tegne af efter dem og nogle skal lægge sømrum til. Derefter skal de i gang med at klippe.
48	Eleverne skal eller er i gang med at sy. De skal søge hjælp hos mig og hinanden.
49	Eleverne er i gang med at sy. De skal søge hjælp hos mig og hinanden.
50	Eleverne er i gang med at sy. De skal søge hjælp hos mig og hinanden.
51	Nogle af eleverne forventes at kunne færdiggøre deres produkter i denne uge.
2	Nogle elever vil være blevet færdige med første produkt og kan derfor sættes i gang med miniprojektet: broderi på symaskinen, og/ eller produktion diverse kvaster og pomponer - eller de kan fungere som hjælpe-lærere for de af deres kammerater, som endnu ikke er færdige.
3	Nogle elever vil være blevet færdige med første produkt og kan derfor sættes i gang med miniprojektet: broderi på symaskinen, og/ eller produktion diverse kvaster og pomponer - eller de kan fungere som hjælpe-lærere for de af deres kammerater, som endnu ikke er færdige.

Fælles Mål for faget håndarbejde:

I mit undervisningsforløb søgte jeg at tage højde for følgende mål fra Fælles Mål i faget håndarbejde: 

Stk. 1.

Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. 

Stk. 3.
.... Eleverne udvikler endvidere kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende elementer i undervisningen.

Design og produkt

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde
• formgive med personligt præg
• eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion

Håndværksmæssige arbejdsområder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• formgive og fremstille tekstile produkter
• udnytte kendskab til andre relevante materialers anvendelsesmuligheder
• beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker
• vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber
• arbejde med komposition og farvelære
• kende relevante fagudtryk
• kende og efterleve sikkerheds- og sundhedskrav i undervisningen

3.2: Gennemførelse 

I gennemførelsen af min undervisning lagde jeg vægt på, at være meget instruerende, men ønskede også at eleverne skulle hjælpe hinanden. 

Uddrag fra min logbog:

“ Håndarbejde i 5.a 2 sammenhængende lektioner 21.11.2012

Vi samles uden for håndarbejdslokalet. Til at starte med er jeg alene med eleverne. De spørger hvem jeg er. Jeg introducere mig og prøver at finde ud af deres navne. Eleverne hænger deres overtøj og tasker ude på gangen. Jeg låser døren op og vi går samlet ind. Jeg har valgt, at slukke alt elektrisk lys og istedet tænde stearinlys og lade musik spille i baggrunden.

Eleverne bemærker forskellen og giver udtryk for, at de synes det virker hyggeligt. Jeg starter med en kort introduktion af mig selv. Praktikant, hvad er det? Hvor meget skal jeg undervise? Hvad er Ingers rolle (klassens rigtige håndarbejdslærer)? Jeg sætter eleverne ind i hvad de skal lave over de næste mange gange. Jeg viser dem de forskellige valgmuligheder (telefonpung, cover, pung med knap, flad pung m. lynlås eller penalhus med puf og lynlås). Jeg sætter dem ind i de forskellige produkters sværhedsgrad. Spørger ind til deres tidligere erfaringer med syning. De har alle syet på maskine før, men nogle af dem proklamerer, at de ikke kan huske hvordan man tråder en symaskine. Jeg spørger om nogle af dem tidligere eksempelvis har syet lynlåse i. Hertil svarer ca. halvdelen ja. Herefter beder jeg eleverne tage stilling til, hvilket produkt de ønsker at lave. De er alle hurtige til at træffe en beslutning. Og de fleste elever har de mål med som jeg har bedt dem om, at medbringe, i mit brev til forældre og elever, som jeg har sendt ud via intra inden min praktik startede (se bilag 1). 

I håndarbejdslokalet er der 4 bordgrupper. Da eleverne kom ind, satte de sig, hvor de selv ønskede, men nu hvor de har valgt deres produkter, beder jeg dem sætte sig sammen med de af deres klassekammerater, som skal lave det samme produkt. Det gør eleverne så. 

Jeg forklarer dem, at de skal sidde i disse grupper for, at de kan hjælpe hinanden med produktet. “Det er alt andet lige lidt nemmere, når I arbejder med det samme produkt”.

Nu hvor de sidder i deres nye grupper tager jeg fat på næste indlæg. Jeg gør eleverne opmærksomme på, at jeg nu bliver nødt til at gå rundt til de forskellige grupper og sætte dem ind i hvad de skal gøre og i hvilken rækkefølge. Men da jeg starter ved det ene bord, hvor de skal lave covers, beder jeg de andre borde om, at gå op og finde to stykker bomuld, som de ønsker at benytte. Jeg giver kollektivt klassen info om de forskellige stofkvaliteter og viser dem hvordan de kan mærke og se forskel på bomuld, satin og brokadestof. Derudover forklarer jeg dem hvordan man som oftest med fordel kan rive bomuldsstof (i stedet for at klippe det), idet det bliver lige i kanten. Jeg forklarer også hvordan man gør når man klipper et stykke stof. Altid fra hjørnet. Se hvor stort stoffet er! Hvor kan min skabelon/mit mønster ligge? “På den måde går der ikke en masse stof til spilde”. ....” (bilag 2: hele logbogsnotatet).

3.3: Evaluering

Jeg benyttede mig af en formativ evaluering i begge 5. klasser. Dog valgte jeg i  5.a at supplere med et spørgeskema, som alle elever skulle udfylde den sidste undervisningsgang. 

I 5.a og 5.b var der altså primært tale om en formativ evaluering, idet eleverne og jeg sideløbende med deres produktion, førte en dialog om, hvordan de arbejdede med deres produkt. Jeg bad dem være selvkritiske og bad dem rette de fejl, som de kunne se opstod undervejs. De sprættede op, hvis de havde syet skævt eller havde åbne huller i syningen. Jeg gennemgik i den forbindelse, hvordan eleven skulle huske, at placere de to stoffer, for at få fat i dem begge ved syning.  Jeg roste undervejs eleverne for deres gode arbejdsindsats, koncentrationsevne eller samarbejdsvillighed,  og eleverne kom til mig for at høre min vurdering af deres valg af eksempelvis farve på sytråd etc. 

Mange elever var interesserede i, at få deres produkter med hjem som julegaver, og derfor valgte jeg i 5.b, at lave en kort fælles evaluering og vurdering af de elevers produkter, som var færdige. Det foregik på følgende måde: Jeg bad dem samle alle deres produkter på et bord, og bad alle elever samle sig omkring dette bord. Derefter tog jeg fat i hvert enkelte produkt og kommenterede på, hvordan jeg syntes, at det var syet. Jeg bad hver enkelt elev forklare, hvilke overvejelser han/hun havde gjort sig i forbindelse med valg af stoffer og sytråd (farver og mønster). Og bad dernæst eleven selv vurdere hvorvidt han/hun havde gjort sig umage og dermed var tilfreds med resultatet. 

I 5.a valgte jeg i stedet, at afslutte forløbet med et spørgeskema (se bilag 3) som eleverne skulle udfylde skriftligt. 

4. Evaluering af egen praksis 

I ovenstående afsnit har jeg beskrevet, hvordan jeg planlagde, gennemførte og evaluerede i min praktik, i særdeleshed i 5.a. Herunder vil jeg komme ind på de overvejelser, jeg gjorde mig løbende og sidenhen.

Oprindeligt havde jeg planlagt, at de to 5. klasser skulle have fuldstændig identiske forløb, idet jeg vurderede, at det ville give mig en fordel i forhold til løbende justeringer af undervisningen. Denne vurdering viste sig at være gavnlig, da jeg allerede efter de to første sammenhængende lektioner med 5.a, måtte konstatere at et udvalg på 5 produkter var lige i overkanten, i særdeleshed for mig. Det ‘store’ udvalg bevirkede, at jeg skulle instruere 5 forskellige grupper, og det tog simpelthen for lang tid. Derfor valgte jeg, at skære ned på udvalget i 5.b og tog således de mere omfattende modeller fra (dem med lynlås). 

I min planlægning havde jeg ikke til punkt og prikke forberedt, hvad jeg skulle sige hvornår, og jeg blev derfor en smule ustruktureret i mine anvisninger og oplæg. I min iver efter at få sat eleverne igang, og efter ikke at holde alt for lange oplæg, fik jeg til tider sat eleverne igang med een ting, for siden at afbryde dem i dette og dernæst holde et lille oplæg. Ikke noget der lod til at genere eleverne, men blot noget jeg efterfølgende har tænkt burde undgås. 

Jeg havde forud for undervisningen produceret mønstre, som eleverne blot skulle klippe ud fra. På nogle af disse, havde jeg lagt sømrum til og på andre ikke. Det skabte en del unødig forvirring. Eleverne kunne ikke hjælpe hinanden, idet de ikke skulle gribe aftegningen af mønsteret an på samme vis. Havde jeg i stedet produceret alle mønstre ud fra samme princip, ville det have været en fordel for  eleverne, såvel  som mig. 

Mine oplæg fungerede godt, eleverne deltog aktivt og var ikke bange for, at byde ind med svar. Det ‘store’ udvalg af produkter, vil jeg som tidligere nævnt, mene var en ulempe, idet  det tog for lang tid at sætte hver gruppe ind i lige netop deres produkts syanvisninger, og idet jeg således, imellemtiden, tabte nogle af de mindre motiverede elevers interesse. Grundet de mange forskellige produkter, kom jeg i de efterfølgende uger på en hård prøve. Det var svært for mig at finde tid til, at komme rundt til alle elever (et problem som jeg helt sikkert ikke er alene om),  og eftersom de lavede så mange forskelige produkter, var det også begrænset, hvor meget de kunne hjælpe hinanden indbyrdes. Vi var kommet ind i lidt af en ond cirkel. Jo mindre tid jeg - og jo mindre mulighed deres klassekammerater - havde til og for, at hjælpe de elever der fandt det svært, jo sværere blev det at fastholde deres interesse. Jeg forestiller mig, at et mere ensrettet udvalg af produkter, kunne have simplificeret undervisningen og dermed gjort den mere sammenhængende og meningsfuld for hver enkelte elev, således at de i langt højere grad ville have været i stand til at hjælpe sig selv og hinanden.  Sandsynligvis ville sidegevinsten ved dette have været: mindre uro i lokalet, mere idéudvekslende og meningsfuld samtale om arbejdsprocessen elever/elever og elever/lærer imellem, samt en mere afslappet atmosfære. 

I forbindelse med evaluering benyttede jeg mig (som nævnt tidligere) af den formative form. I et fag som håndarbejde vil jeg mene, at denne form er den mest væsentlige. Her kan man løbende evaluere elevernes proces og produkt. Igennem dialog med læreren, såvel som klassekammeraterne, kommer eleverne frem til nogle erkendelser, som gør dem i stand til, at ændre deres arbejdsgang. Noget som må siges, at være helt essentielt inde for håndarbejdsfaget. Løbende evaluering bevirker, at eleven ikke sluttelig står med et projekt, som er totalt mislykket. Eleven har derimod haft mulighed for, under kyndig vejledning, at se og dernæst korrigere sine ‘fejl’ undervejs. 

For så vidt angår mit spørgeskema, tænker jeg at det muligvis ville have været mere anvendeligt, hvis jeg også inden mit undervisningsforløbs start, havde uddelt et spørgeskema, hvori eleverne skulle besvare spørgsmål som: Hvad forestiller du dig, at du skal lære i håndarbejde? Hvad kunne du godt tænke dig at lære? Hvordan har du det med at sy på symaskine? Kan du sy lige? Hvis du tidligere har syet -  hvad har du da sidst syet? Har du prøvet at bruge et strygejern? Hvordan forestiller du dig at undervisningen foregår i håndarbejde? Og andre lignende spørgsmål. På den måde kunne jeg få et indblik i elevernes læringsforudsætninger og forventninger til faget. Hvis jeg dernæst havde afsluttet forløbet med et spørgeskema, som så fulgte op det første spørgeskema, ville jeg efterfølgende have fået et større indblik i elevernes oplevelse og udbytte af forløbet. 

5. Afrunding

Denne praktikperiode har været den mest tilfredsstillende praktik i hele mit uddannelsesforløb. Kvalificeret og konstruktiv vejledning fra mine praktiklærere, samt en langt bedre evne fra min side til, at reflektere over, og dermed evaluere egen praksis, har bevirket at jeg har gjort mig nogle helt nye erfaringer i forhold til undervisningsplanlægningens betydning. 

På det lavpraktiske plan betyder det, at jeg fremover vil overveje eksempelvis, hvornår i et forløb, det vil være gavnligt at få eleverne til at stryge vlieselinen på det stof de skal arbejde med - er det før eller efter de har klippet det? (svar: før). 

På det mere overordnede plan vil jeg huske hvordan hyggelige rammer for undervisningen (musik og stearinlys), kan bevirke at nogle elever føler sig velkommen på en anderledes og måske mere intim måde. 

Jeg vil fortsat forsøge, at gøre mine oplæg korte og præcise, og lægge dem i relevant rækkefølge, for ikke unødigt at forvirre eller ‘miste’ eleverne. Desforuden har jeg gjort mig den foreløbige erfaring, at jeg som ny håndarbejdslærer i de mindre klasser, bør introducere eleverne for et enkelt udvalg af ukomplicerede produkter. Det vil i langt højere grad gøre dem stand til, at udvikle evnen til, at hjælpe og blive hjulpet af hinanden. Dermed vil det frigøre mere af min tid til de elever, som har brug for hjælp i forhold til eksempelvis at blive symaskinekyndige. En erfaring som jeg mener er hel basal i forhold til, at fange elevens interesse og som vil gavne elevens motivation i forhold til at rumme faget og dets udfordringer. 

I de ældre klasser, hvor eleverne har gjort sig mange erfaringer inde for faget, kan jeg til gengæld tillade mig at være meget mere åben over for elevernes egen ønsker i forhold til produktet, idet deres basiskundskaber er anderledes udviklede.

Bilag

Bilag 1

12.11.2012

Kære elever og forældre i 5.a,

Mit navn er Mille Grønholdt Truelsen. Jeg er 4. års lærerstuderende fra Blågaard KDAS og skal i ugerne 47-3 være i praktik på Rygaards Skole. 

Det vil sige, at jeg i den kommende tid skal fungere som 5.a’s håndarbejdslærer. I nogle lektioner skal jeg undervise, alt imens Inger observerer mig. I andre lektioner skal jeg være eneste lærer. Det glæder jeg mig meget til. 

Min plan er, at I/vi, op til jul, skal lave julegaver og julepynt. Uden at afsløre for meget, vil jeg bede jer om, at tage mål af diverse mobiltelefoner, computere og tablets, som I måtte have i hjemmet. Det vil sige: Tag mål af længde, bredde og højde - og skriv dem ned! Medbring dem til håndarbejdslektionerne onsdag d. 21. november. 

Symaskinen vil være det primære arbejdsredskab i dette forløb. I skal selvfølgelig benytte den til, at lave diverse syninger, men I skal også lære, hvordan man kan bruge maskinen til broderi. I vil også få kendskab til forskellige pompon-, kvast- og ‘vikle’-teknikker og meget enkle sting udført i hånden.

I forbindelse med min praktik, praktikopgave og siden bachelor-opgave, har jeg brug for at have diverse foto- og videooptagelser fra undervisningen. Derfor skal jeg bede om tilladelse til at fotografere, videooptage og interviewe jeres børn. Hvis I ikke ønsker at lade jeres børn optræde i noget sådant, bedes I venligst give besked til Inger via intra. 

Jeg glæder mig meget til at møde jer alle og ser frem til et godt samarbejde.

Med venlig hilsen

Mille G. Truelsen

Bilag 2

Vi samles uden for h.lokalet. Til at starte med er jeg alene med eleverne. De spørger hvem jeg er. Jeg introducere mig og prøver, at finde ud af deres navne. Eleverne hænger deres overtøj og tasker ude på gangen. Vi går samlet ind, da jeg låser døren op. Jeg har valgt, at slukke alt elektrisk lys og istedet tænde stearinlys og lade musik spille i baggrunden.

Eleverne bemærker forskellen og giver udtryk for, at de synes det virker hyggeligt. Jeg starter med en kort introduktion af mig selv. Praktikant, hvad er det? Hvor meget skal jeg undervise? Hvad er Ingers rolle (klassens rigtige håndarbejdslærer)? Jeg sætter eleverne ind i hvad de skal lave over de næste mange gange. Jeg viser dem de forskellige valgmuligheder (telefonpung, cover, pung med knap, flad pung m. lynlås eller penalhus med puf og lynlås. Jeg sætter dem ind i de forskellige produkters sværhedsgrad. Spørger ind til om de tidligere eksempelvis har syet lynlåse i. Hertil svarer ca. halvdelen ja. Herefter beder jeg eleverne tage stilling til hvilket produkt de ønsker at lave. De er alle hurtige til at træffe et valg. Og de fleste elever har de mål med som jeg har bedt dem om i mit brev til forældre og elever på intra inden min praktik startede. 

I håndarbejdslokalet er der 4 bordgrupper. Da eleverne kom ind, satte de sig, hvor de selv ønskede, men nu hvor de har valgt deres produkter, beder jeg dem sætte sig sammen med de af deres klassekammerater, som skal lave det samme produkt. Det gør eleverne så. 

Jeg forklarer dem at de skal sidde i disse grupper for at de kan hjælpe hinanden med produktet. Det er alt andet lige lidt nemmere, når de arbejder med det samme produkt.

Nu hvor de sidder i deres nye grupper tager jeg fat på næste indlæg. Jeg gør eleverne opmærksomme på, at jeg nu bliver nødt til at gå rundt til de forskellige grupper og sætte dem ind i hvad de skal gøre og i hvilken rækkefølge. Men da jeg starter ved det ene bord, hvor de skal lave covers, beder jeg de andre borde om at gå op og finde to stykker bomuld, som de ønsker at benytte. Jeg giver kollektivt klassen info om de forskellige stofkvaliteter og viser dem hvordan de kan mærke og se forskel på bomuld, satin og brokadestof. Derudover forklarer jeg dem hvordan man som oftest med fordel kan rive bomuldsstof (istedet for at klippe det), idet det bliver lige i kanten. Jeg forklarer også hvordan man gør når man klipper et stykke stof. Altid fra hjørnet. Se hvor stort stoffet er! Hvor kan min skabelon/mit mønster ligge? På den måde går der ikke en masse stof til spilde.

20 minutter før timen skulle slutte, gav jeg eleverne besked på at de om 10 minutter skulle til at rydde op. 

Alle arbejdede koncentreret frem til dette tidspunkt. Nu bad jeg dem rydde op. Inger hjalp mig med rutinerne. 15 knappenåle hver. Jeg bad dem lægge tingene tilbage hvor de havde taget dem, så der fremover vil være orden i sagerne. Så er det lettere at finde tingene. To elever skal feje og tømme skraldespanden (hvis den er fuld). 

Da de (alle eleverne) var færdige med at sætte stolene op på bordene og i det hele taget at lægge stoffet pænt sammen, roste jeg dem kollektivt for deres store entusiasme og arbejdsiver. Jeg gjorde dem opmærksomme på at jeg syntes at de havde talt lidt vel højt til hinanden, og at jeg var blevet gjort bekendt med deres smiley system. Jeg fortalte dem at jeg syntes at de havde været rigtig søde og at de derfor fik en glad smiley af mig. Det blev de glade for. Derefter bad jeg dem, som ikke havde feje-tjansen om at gå ud og vente i gangen. Herude sagde jeg tak for idag, glæder mig til at se jer igen og nu må I gerne gå.

Refleksioner: Sikke en god start. Der var utrolig god arbejdskoncentration og disciplin. Eleverne hørte godt efter og hang i. Jeg lavede korte oplæg om de forskellige processer, arbejdsmetoder og lign. Talte i det hele taget ikke alt for meget. Eleverne tog rigtig pænt imod mig. Jeg var hurtig til at slå ned på ‘uhensigtsmæssig adfærd’ og det lønnede sig.

Bilag 3

Spørgeskema til håndarbejde (version 1*) 

• efter at have uddelt dette spørgeskema i 5.a, blev jeg klar over, at nogle af mine spørgsmål var gentagelser eller gav uhensigtsmæssige svar, hvorfor jeg lavede et nyt spørgeskema: version 2 (se bilag 4), som jeg siden benyttede i evalueringen i 7. klasse.

NB: Eleverne har besvaret spørgeskemaet skriftligt og jeg har ikke rettet deres stavefejl. 

Spørgsmål 1:

Har det været - sjovt? lærerigt? svært? nemt? kedeligt? udfordrende? eller andet? Hvorfor og på hvilken måde?

Svar på spørgsmål 1:

Elev 1A: sjovt og lidt nemt, fordi det meste kunne jeg.

Elev 1B: Jeg synes det har været sjovt fordi vi har lavet en masse sjove ting.

Elev 1C: Det har været me sjovt fordi jeg har lært meget.

Elev 1D: kedeligt fordi håndarbejde ikke er mit bedste fag

Elev 1E: det har været udfordrende fordi jeg er dårlig til så noget med at sy og bruge hænderne jeg er kun god til at styrketræne

Elev 1F: sjovt fordi vi lavde vores egne covers

Elev 1G: Jeg synes det har været sjovt pga det er ne anderleds undervisning

Elev 1H: det har været sjovt og lærerigt, fordi det var sjovt at prøve noget nyt og jeg lærte noget nyt.

Elev 1I: Det var sjovt fordi det var hyggeligt og man fik meget ud af det.

Elev 1J: sjovt og udfordrende fordi Mille er en god lærer og udfordrende fordi det var lidt svært men sjovt

Elev 1K: Det har været sjovt fordi det var anderledes på en god måde og det har været lettere at koncentrere sig.

Spørgsmål 2:

Har du lært noget nyt? Hvis ja, hvad synes du, at du har lært? Hvis nej, hvorfor ikke?

Svar på spørgsmål 2:

Elev 1A: Nej ikke rigtigt det meste kunne jeg men jeg lærte lidt med lyndlåsen

Elev 1B: Ja Jeg har lært Hvordan man syger en lynlås på.

Elev 1C: Jeg har lært at sy bedre.

Elev 1D: Nej fordi der er jog ikke rigtig noget at lære

Elev 1E: Ja jeg har lært at lave en taske men jeg har glemt noget af det

Elev 1F: Ja at sy et cover

Elev 1G: Nej det synes jeg ikke (kan ikke begrunde det)

Elev 1H: ja, jeg har lært at lave mobil-kopper, jeg har lært om stoffet fiseline.

Elev 1I: Både Ja og Nej fordi at jeg kan sy i fåge vejen.

Elev 1J: ja jeg er blevet bedre til at bruge en sy maskine

Elev 1K:  Ja Nej men jeg er blevet bedre end jeg var før.

Spørgsmål 3:

Hvordan vil du bedømme din arbejdsindsats? Har du gjort dig umage? Har du ydet en tilfredsstillende arbejdsindsats - eller andet? Hvordan er det kommet til udtryk?

Svar på spørgsmål 3:

Elev 1A: Ja jeg har gjordt mig umage.

Elev 1B: Jeg synes jeg har gjort mig umage.

Elev 1C: Ja jeg synes jeg har arbejded hordt og det kan man se på resultatet.

Elev 1D: jeg synes resultat var godt

Elev 1E: Jeg vil sige jeg har gjort en dårlig indsats fordi jeg er lidt doven

Elev 1F: tilfredsstillende fordi jeg synes mit cover blev pænt

Elev 1G: Jeg synes jeg har gjort umage

Elev 1H: Jeg gjorde mig umage og man kan se det fordi mobil-kopperen er pæn og jeg blev færdig før jul

Elev 1I: Jeg har gjort det godt og har lært mere.

Elev 1J: mellem jeg snakede i startens.

Elev 1K: Jeg synes selv jeg har gjort mig umage men der har været ret mange gange hvor jeg ikke har været der

Spørgsmål 4:

Har du bedt om hjælp, når det var svært? Og har du fået den hjælp du havde brug for?

Svar på spørgsmål 4:

Elev 1A: Ja en gang da jeg skulle sætte lynlåsen på

Elev 1B: Ja og Ja jeg har fået alt den hjælp jeg skulle have.

Elev 1C: Ja og Ja. Du har hjulped mig meget.

Elev 1D: jeg har bedt om hjælp men der kom ikke nogen lærer

Elev 1E: Ja og nogen gange

Elev 1F: Ja og jeg fik hjælp

Elev 1G: Ja det har jeg og det er jeg glad for!

Elev 1H: Ja. Ja, selv om man nogen gange måtte vente lidt.

Elev 1I: Ja og jeg fik hjælp fra kammerater.

Elev 1J: Ja og ja

Elev 1K: Ja. Ja

Spørgsmål 5:

Har du hjulpet dine klassekammerater, når de havde det svært med deres produkt?

Svar på spørgsmål 5:

Elev 1A: ja rigtig meget efter jeg blev færdig og lidt før

Elev 1B: Nogle gange fordi jeg nogle gange kunne hjælpe dem men nogle gange hjalp jeg dem ikke.

Elev 1C: Ja, lidt, men de havde ikke brug for meget hjælp.

Elev 1D: Nej

Elev 1E: Jeg ville men kan ikke finde ud af det

Elev 1F: Ja

Elev 1G: Ja

Elev 1H: Ja, jeg gav dem også plads, fx: når vi ventede på stryeren.

Elev 1I: Ja det havde jeg

Elev 1J: ikke rigtigt jeg havde mere brug for hjælp end dem

Elev 1K: Ja men tit kunne jeg ikke

Spørgsmål 6:

Har jeg givet dig den hjælp, du havde brug for?

Svar på spørgsmål 6:

Elev 1A: ja da jeg skulle vide om jeg skulle vende stoffet om efter eller før jeg satte lynlåsen på.

Elev 1B: Ja

Elev 1C: Ja, det har du.

Elev 1D: ikke helt til sidst gjorde du

Elev 1E: Nogen gange men for det meste

Elev 1F: Ja

Elev 1G: Ja det har jeg

Elev 1H: Ja

Elev 1I: Ja det har du, og jeg fik nået ud af det.

Elev 1J: ja men det kom måske lidt senere.

Elev 1K: Ja

Spørgsmål 7:

Har du søgt hjælp hos dine klassekammerater, når noget blev svært?

Svar på spørgsmål 7:

Elev 1A: nej

Elev 1B: Nogle gange

Elev 1C: Ja noglen gange

Elev 1D: ja

Elev 1E: Ja

Elev 1F: Ja

Elev 1G: Ja det har jeg

Elev 1H: Lidt, de havde for travt med andet og læren var ikke optaget

Elev 1I: Ja

Elev 1J: lidt

Elev 1K: Ja nogle gange når lærerene ikke var frie

Spørgsmål 8:

Har du været tilfreds eller utilfreds med den måde, jeg underviste på? Hvad synes du, jeg kunne have gjort bedre - eller anderledes i undervisningen?

Svar på spørgsmål 8:

Elev 1A: ja det har været rigtig sjovt men jeg ville gerne have lært lidt mer.

Elev 1B: Jeg synes du har gjort det så godt. Det du har gjort godt er at du har sagt hvad vi skulle og siger når vi skal tige stille og du har fået os til at lære meget mere

Elev 1C: Jeg synes du gjorde det perfekt.

Elev 1D: du kunne godt hjælpe lidt mere

Elev 1E: jeg synes det har været fint nok

Elev 1F: Jeg har været tilfreds.

Elev 1G: Jeg var tilfreds men man kunne godt gør son at hvis en fra den gruppe man sidder i har brug for hjælp så kunne man godt spørge de andre i gruppen før man gik

Elev 1H: tilfreds, du hjalp hele tiden, (når jeg havde brug for det) du var sød.

Elev 1I: det var sjovt, men prøv lade os velje lidt hvad vil lave

Elev 1J: Jeg er meget tilfreds. Du gør det perfekt.

Elev 1K: Jeg er rigtig tilfreds men jeg synes dog den første gang var bedst

Spørgsmål 9:

Har forløbet givet dig lyst til, at sy mere?

Svar på spørgsmål 9:

Elev 1A: ja

Elev 1B: Ja meget mere og nu ønsker jeg mig en sy maskine.

Elev 1C: Ja. Det har det fordi du har gjort det sjovt at sy.

Elev 1D: Nej

Elev 1E: Nej

Elev 1F: Ja

Elev 1G: Nej er ikke så god til at bruge hånden.

Elev 1H: Ja.

Elev 1I: Jeg syer i fårvejen så det vil jeg gerne

Elev 1J: ja :)

Elev 1K: Ja og det skal jeg helt sikkert også