Træsorter

Herunder har jeg kort beskrevet de forskellige træsorters anvendelsesmuligheder og egenskaber (efter notat fra undervisning med Kurt d. 31.1.2013.

Gran: Åreringene er meget meget tykke. Ulempen ved grantræ, er et alt for løst ved, når man skal høvle i det, da det flosser. Det bør man ikke have i sløjdlokalet.

Fyrretræ: Dem planter man tæt. Når de så er 20-30 år gamle fælder man 2/3 dele af dem. 

Det bør man have i sløjdlokalet. Fyrretræ er fremragende træ til skamler, reoler etc. men  skal man eksempelvis dreje noget bør man bruge rødel eller egetræ.

Bøg: rigtig gode mdf-plader er lavet af bøg. Bøg kan kendes på marvstrålerne (brede slyngede spor). Løvtræer har nogle kanaler (marvstrålerne) der transportere stoffer f.eks. harpiks ind til midten af træet . Marvstrålerne er fuldstændig vinkelret eller lige på årerringene.

Oregon pine: man kan lave møbler af det.

Eg: kan kendes på marvstrålerne (brede slyngede spor), som typisk er ret brede. Man planter dem med en meters afstand for at undgå, at de skal danne sidegrene, og således i stedet laver en lang lige høj stamme. Egetræ rådner ikke når man banker dem i jorden og derfor bliver de brugt som hegnspæle. Junckers gulve - det er lavet af de store lige egetræer uden sidegrene. Spejlskåret: hvor alle åreringe sidder vinkelret på spejlet.

Birketræer: bliver lavet til krydsfiner eller bliver som regel smidt i brændeovnen.

Ahorn: en af de første der begynder at så sig selv. (Canadiske flag). Frøene er dem vi legede med som små (helikopter-frø). Bøgetræet tager over i skoven. Spejlskåret ahorn slår sig ikke. Er forholdsvis nem at arbejde med i skolen.

Ask: er en god træsort til gulve. Er meget elastisk. Den mest foretrukne træsort til at lave skafter til river, skovle og spader. Knopperne på træet er kulsorte (det er der ingen af de andre danske træsorter der har).

Mahogni: det foretrukne træ til møbelbrug. Forholdsvis nem at arbejde med, er utrolig stabil, revner ikke, slår sig ikke. Den ægte mahogni vokser på Cuba, men den må ikke længere fældes. 

Araputanga ligner Cuba mahogni temmelig meget. Man er begyndt at plante dem som plantage træer. Tidligere fældede man teak, mahogni i skovene, uden at plante nye. Tropisk træ. 

Teak træ: nu er man begyndt at plante dem i skovbrug, på lange lige rækker. Bliver plantet som plantagetræ. Thailand. Bangkok teak. Havemøbler af teaktræ. Det bliver sølvgråt, hvis man ikke behandler det. Fyldt med olie, porrene er fyldt med kisel, som bevirker at det er meget hårdt at arbejde i. Kisel er en stenart, ligesom det der er i flintesten. Rødderne har suget det op og fordelt de i træet. Det kræver særligt værktøj (med hårdmetal-skær) at arbejde med og derfor bruger man ikke teaktræ i sløjdlokalet. 

Bruyere: pibetræ. Er så fyldt med kisel af den ikke kan brænde. Vokser som en busk.

Padauk: Findes i rigtig mange sløjdlokaler. Kommer fra Indonesien. Er meget hård at arbejde med. Man kan næsten ikke ridse i det. Dufter af kanel. 

Elmetræ er svært at skaffe idag, da barkbillen gjorde træerne syge. Man skulle fælde træet og brænde det, hvis man skulle komme billen til livs. Et fantastisk flot træ, men det er ikke særlig velegnet at arbejde med, da det bugter og drejer sig.

Værkstedsskole for børn i 1880‘erne: på frivillig basis om eftermiddagen. Snedkerhåndværket blev det første der blev introduceret. Her blev arbejdet med fyrretræ, nemt at arbejde med, slibe på etc. 

Med industriens komme: begyndte de forskellige håndværk så småt at forsvinde.